top of page

Udsigt fra kunstnerens vindue

Når jeg kigger ud af vinduet

ser jeg spejlingen

den ostemad jeg spiser

 

Jeg ser genboens tomme figentræ

Lampernes skiver over spisebordet

bag min højre skulder

 

Det våde bord på terrassen

alle de ting jeg ikke fik gjort i haven

 

Tomatplanten

der vokser gennem hjulet på den punkterede cykel

selvsået fra de kasserede kapilærkasser

for sen til at bære modne frugter

 

Undulaten slår kolbøtter

bag min venstre skulder

en gråspurv lander i hækken

på den anden side af ruden

 

Nu spørger du måske

hvad har det med maleri at gøre?

bottom of page